Dronning Sofie

Maleri af Dronning Sophie i enkedragt

på Fredriksborgmuseet

og fotografi af Dronning Sofies Hus

(klik på billedet for at se det i stor størrelse)

 

 

Dronning Sophie14 b Dronning Sofies hus.JPG

 

Ægteskabet mellem Frederik II og Sofie af Mecklenborg

Året er 1571, Danmarks konge Frederik II er blevet 37 år og landet har stadig ingen dronning. Det er kongens pligt at sikre arvefølgen. Nu er det på tide, at han opfylder sin forpligtelse.Frederik II er derfor klar til at sige ja, da han bliver tilbudt ægteskab med den 13 årige Sofie af Mecklenborg-Schwerin. Året efter den 20. juli 1572 fører kong Frederik sin 24 år yngre brud til ægteskab, og dagen efter bliver Sofie kronet til Danmarks dronning i Københavns Domkirke. Ingen spurgte, om de to passede for hinanden, om de elskede hinanden. Den slags spørgsmål stillede man ikke på den tid.

 

Og hvordan går så sådan et arrangeret ægteskab mellem en mindreårig kvinde og en mand, der hvad alderen angår kunne være far til hende?  Det går godt. Kongens daglige optegnelser efterlader ingen tvivl om, hvor meget hans Sofie betyder for ham. Og barnedronningen blomstrer for kongen. Hun føder ham en datter, og endnu en. En tronfølger har landet altså endnu ikke fået. Spændingen er derfor stor, da dronningen i 1577 skal føde sit tredje barn. Det bliver en dreng, og kongen kan ånde lettet op ved tanken om at have gjort sin pligt. Kronprinsen, der en dag skal indtage tronen som Christian IV er kommet til verden.  Dronning Sofie skænkede sin mand i alt syv børn. I 1588, fem år efter det sidste barns fødsel, døde Frederik II.

Indtil da havde Dronning Sofie helliget sig opgaven som hustru og mor. Det kom derfor helt bag på landets ledende mænd, at hun, som de havde betragtet som kongens ”Lille Soffi” nu efter sin mands død afslørede sig som en energisk, forretningsklog og meget myndig dame.

 

 Enkedronning Sofie på Halsted Kloster

I overensstemmelse med ægteskabskontrakten fik enkedronningen ved kongens død fri rådighed over de lolland-falsterske krongodser. Hertil hørte Halsted Kloster, og det er derfor, at denne historiske personlighed har en særlig interesse for os.

 

Allerede året efter sin mands død er dronningen i fuld gang med byggeplaner på  Halsted Kloster og to år senere i 1591 kan Sofie  træde ind i „et skønt nyt hus , to lofter højt". Indgangen går gennem et betragteligt tårn med trappe op til etagerne. Huset er forsynet med endnu et tårn, det er noget mindre, og det er ikke for en kongelig at komme der, for det er fangetårnet.  Det er indrettet med fængsler til opsætsige bønder, forbrydere og andre, som skulle være forsvarligt lukket inde, måske endda i bolt og jern.

 

Enkedronning Sofie viste sig at være en praktisk anlagt natur med stærkt udviklet økonomisk sans. Hun var tillige stærkt gennemtrængt af bevidstheden om sin myndighed, og hun nærede ingen betænkeligheder ved at bruge den. Hun var fast bestemt på at bringe det mest mulige ud af Halsted Klosters fede og frugtbare jord uden småligt hensyn til sine undersåtter. Typisk er nedlæggelsen af landsbyen Rudbjerg. Dronningen havde forfaret, hedder det i en skrivelse til lensmanden, at avlen til klostret var meget ringe, „og vi gærne den noget større ville have, hvilket ikke lettelig kan ske, uden vi ødelægger en by ved klostret, som kaldes Rudbjerg"; lensmanden skulde derfor bortvise de fire bønder, som boede der, og lægge jorden under klostret. Bønderne bad mindelig om at beholde deres gårde nogle år endnu eller i det mindste høsten over, men dette kunde ikke tillades, da avlen skulde forbedres „med det første".

 

Udvidelsen af agerjorden nødvendiggjorde en større arbejdsstyrke. Den måtte hovbønderne levere. De skulle møde med deres heste og redskaber, når der blev kaldt så enkelt var det. Derved kom de til at forsømme deres egen jord. Men sådan var bondens stilling på den tid. Forholdene på Halsted Kloster var ikke værre end andre steder.

 

Lykkeligvis er meget forandret og forbedret siden enkedronning Sofies tid, også hendes hus fra 1591 er blevet forandret i tidens løb og det er præget af tidens tand, men det ligger der dog stadig ligesom det kornmagasin –Dronningens Pakhus – hun lod opføre ved Nakskov Havn. Mere end 400 år gamle huse, som minder os om enkedronningen, der drev sin rigdom vidt ved påpasselighed, dygtighed og hensynsløshed i en svunden tid med meget anderledes samfundsforhold